Hvad siger kunderne?
 

Læs vores casestories
GLEMT KODEORD?


 

POS ONE nu med Swipp og MobilePay


 

 

 

Odenseanske PosOne har udviklet et kassesystem, der kan give selv små virksomheder mulighed for at tage imod mobilbetalinger og automatisk lave økonomi- og lagerstyring. Direktøren har store forventninger til det nye produkt.

Mobilbetalinger har vundet indtog i hele landet, og mens store kæder som Dansk Supermarked og Rema 1000 har udviklet deres egne systemer, så kunderne kan betale fra mobilen og direkte til kasseapparatet, er mindre erhvervsdrivende tvunget til at modtage betalingerne fra mobil til mobil. Det kræver ekstra administrativt arbejde, men det kan der snart blive lavet om på.

 

Den odenseanske udviklingsvirksomhed PosOne, lancerede torsdag et kassesystem, som gør det muligt for de mindre virksomheder at modtage mobilbetalinger, der bogføres med det samme - og så kan systemet modtage betalinger både med Danske Banks Mobilepay og  den konkurrerende løsning Swipp, som blandt andre Nordea, Sydbank og Nykredit står bag.

 

PosOne, der i dag beskæftiger syv mand i udkanten af Odense, har store forhåbninger til sit nye system.

- Vi fik mange henvendelser fra kunder, der ønskede muligheden for at modtage mobilbetalinger, og i stedet for at vi siger, at det så skulle være enten Swipp eller Mobilepay, kan de nu vælge begge dele, og det er vi de eneste i landet, der kan, fortæller Brian Kock, PosOnes direktør, der ikke kan lægge skjul på en vis stolthed over det nye produkt, der skal rulles ud som en abonnementløsning, der kan tilpasses kunderne, uanset om det er en enkeltmandsvirksomhed eller en kæde.

 

Dårligt fat i Fyn

Mobilbetalinger er det seneste skud på stammen, men PosOne har i flere år gjort en god forretning ud af at lave kassesystemer, som kan integrere et firmas økonomi- og lagerstyring, og selvom Pos One i dag har nationale kæder som Sv. Michelsen Chokolade som kunder, har de endnu ikke fået et ordentligt greb om erhvervet på Fyn.

- Vi oplever ikke, at det er på Fyn, kunderne står i kø for at få vores systemer, og det er jo ærgerligt, når vi har en løsning, der kan gøre det lettere for små erhvervsdrivende, siger Brian Kock.

Til gengæld håber PosOne, at de i løbet af de næste par måneder kan rulle det nye mobilbetalingssystem ud hos sine eksisterende kunder, og samtidig få flere kunder i andre skandinaviske lande.

- Vores systemer er cloudbaserede, så i princippet kan vi sætte dem op til vores kunder fra Odense. Det gør, at vi kan tilbyde billig support, også i Norge eller på Færøerne, uden at det koster os ekstra, fortæller Brian Kock.

 

På museum med mobilen

Jane Jegind (V), formand i By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, var på besøg hos PosOne, da de lancerede kassesystemet, og selvom hun ikke vil hænges op på nogle løfter, kan hun sagtens forestille sig, at Odense Kommune kan få gavn af en lignende løsning.

- Det er en enormt innovativ løsning, PosOne har lavet, og det er en bølge, vi skal med på som kommune. Der er jo ingen af os, der går rundt med kontanter på os efterhånden, men mobilen er altid med, så jeg kan godt forestille mig, at man kunne betale med mobilen i Odenses museer eller på borgerservice i fremtiden, siger hun.

 

Af Peter Lilja

peli@fyens.dk



STOLT LEVERANDØR TIL

VI SAMARBEJDER MED

  DANSK KONTOR CENTER A/S
THRIGES PLADS 8
DK-5000 ODENSE C
(+45) 70 22 13 11
info@danskkontorcenter.dk
CVR 26005140